top of page
Greenfee.jpg

GREENFEE OG BUGGY LEJE

Greenfee

Greenfee prisen for GC Harekær’s 18 hullers bane varierer afhængig af tidspunkt på året og i perioder også af tidspunktet på dagen. Men året rundt spiller vi på sommergreens, når vejret tillader det.

 

Normalprisen for en runde i sommerperioden er kr. 400,-  i weekend og på helligdage, mens den kun er kr. 350,-  på hverdage, men den pris, du skal betale, vil som udgangspunkt altid være prisen, som du kan se i Golfbox eller på touchskærmen, når du tjekker ind. Du kan betale med betalingskort eller MobilePay.

 

Greenfee giver dig endvidere adgang til gratis bolde på drivingrangen, ligesom du frit kan benytte indspilsområdet og puttinggreenen.

Buggy

Det koster kr. 250,- at leje en buggy, og den skal bestilles på forhånd samtidig med, at du bestiller tid (i Golfbox), så du har vished for, at der er en til rådighed. Når du tjekker ind og har betalt, får du udleveret nøglen via et nøgleskab, som åbner automatisk. Husk at tjekke ud igen, når du afleverer nøglen, så den ligger på sin plads til næste bruger.

På Golf Club Harekærs bane tillader vi ikke mono-buggyer og lignende. I øjeblikket er kun golfbiler udlejet af klubben tilladt at bruge.

Rabatordninger

Hvis du som gæst spiller sammen med et fuldtidsmedlem af GC Harekær, får du kr. 100,- i rabat. Rabatten er en ordning, hvor et Harekær medlem kan give rabatten til gæster, som spiller i samme bold.. Rabatten kan ikke benyttes sammen med andre rabatformer samtidig.

Hvis du har erhvervet Golfhæftet, kan du spille én runde i løbet af året på GC Harekær med 50% nedslag i normalprisen, som du kan se ovenfor.

Hvis du er fuldtidsmedlem i Brøndby, Midtsjællands, Sorø eller Værebro Golfklub, kan du spille private runder gratis på Harekær fra 1. april til 31. oktober. Vær opmærksom på vores spærretid i weekender og helligdag til kl. 13.

Hvis I er en gruppe på minimum 20 deltagere, som tjekker ind samlet, kan du I på forhånd henvende jer til sekretariatet, som naturligvis vil være behjælpelig med at finde et passende tidspunkt og en fornuftig pris.

God tur.

bottom of page