Ordensregler

 

Vi skal alle være med til at sikre, at vi har en god bane at spille på, samt at spillet på banen flyder så godt som muligt. Derfor er det vigtigt, at alle medlemmer følger de fastsatte ordensregler på banen.

Det gælder om, at alle viser de nødvendige hensyn til andre på banen samt at huske på, at vi alle spiller golf for vores fornøjelses skyld.

Udover at vise generelt hensyn til hinanden samt at følge god etikette, har bestyrelsen fastsat følgende ordensregler for banen:

1. En golfrunde begynder på hul 1. Det er ikke tilladt at starte på andre huller, medmindre matchudvalget har besluttet andet.
2. Dan 3- eller 4-bolde i weekends/helligdage.
3. Ved spil på banen må der (foursome undtaget) max. være 4 aktive spillere i en bold. Ved spil af foursome spilles kun hver 2. gang, hvorfor bolde på 6 eller 8 spillere tillades.
4. Når gult flag er hejst, er banen lukket for start for ikke-matchdeltagere, så længe der startes i matchen. Ikke-matchdeltagere skal altid vige for matchdeltagere.
5. Almindelige etiketteregler skal følges. Spillere uden pitchfork kan bortvises fra banen, indtil ovenstående er bragt i orden.
6. Hver golfspiller skal have sin egen bag og udstyr, foursome undtaget.
7. Alle medlemmer af klubben skal bære gyldigt medlemsbevis på bag/vogn, alle andre spillere skal have gyldigt DGU-kort eller andet unionskort.
8. Greenkeepere og deres arbejde skal respekteres. Følges dette ikke, kan der idømmes karantæne.
9. Nedslagsmærker skal rettes op, turf skal genplaceres og trædes fast. Undladelse heraf kan i gentagelsestilfælde medføre karantæne.
10. River skal placeres i bunkers i spilleretningen.
11. Havner bolden på forkert fairway, skal spilleren følge sin egen fairway, til han/hun er ud for bolden og orientere sig om spillere på den anden fairway, inden han/hun går ind på denne.
12. Nabogrunde må ikke betrædes. Overtrædelse heraf vil medføre to måneders karantæne.
13. Spilleren skal rette sig efter banekontrollens anvisninger.

ORDENSREGLER FOR 9 HULLERS RUNDE

Udover de generelle regler for banen gælder følgende regler for 9 hullers runde:

1. 9 hullers runden er altid lukket på matchdage, medmindre matchledelsen beslutter andet.
2. Hul 18 må ikke anvendes som afslutningshul for 9 hullers runden.
3. Ved spil af hul 9 skal der slås ud med spillere, der spiller hul 18.

ORDENSREGLER FOR TRÆNINGSBANEN

Der skal gerne være plads til alle på træningsbanen. Derfor er det vigtigt, at nedenstående regler følges:

1. Der må kun trænes fra udslagssteder.
2. Området omkring træningsbunkeren må kun benyttes til indspil.
3. Spande skal bringes tilbage til boldskuret.
4. Træningsbanens åbningstider skal overholdes.

ORDENSREGLER FOR KLUBHUS OG TERRASSE

Klubhuset er alles hjemsted. Derfor skal vi også være fælles om at passe på det og efterlade det i ordentlig stand, så det er rart at komme i. Husk derfor nedenstående ordensregler:

1. Alle bedes rydde op efter sig.
2. Det er ikke tilladt at betræde indendørs puttinggreen med spikes.
3. Husdyr må ikke medbringes på banen eller i klubhuset.
4. Rens skoene før du træder ind i klubhuset.
5. Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- drikkevarer i klubhus.

RYGEREGLER

I henhold til lov om røgfri miljøer har GC Harekær valgt at fastsætte følgende bestemmelser for vores medlemmer og gæster:

§ 1 Forbud mod tobaksrygning

Stk. 1
I GC Harekær er tobaksrygning ikke tilladt i alle indendørs arbejdspladslokaler samt lokaler der generelt er offentligt tilgængelige.

§ 2 Konsekvenser af overtrædelsen

Stk. 1
Bestyrelsen for GC Harekær påser i samarbejde med Golf på Harekær og Harekærgårdens restaurant, at klubbens rygepolitik for medlemmer og gæster efterleves.

Stk. 2
Medlemmer og gæsters manglende efterlevelse af klubbens rygepolitik medfører en skriftlig advarsel og kan i gentagelsestilfælde begrunde en bortvisning/eksklusion.

Comments are closed